Det vi har sammen

Tricktyve på spil

Foto: TV ØST

Politiet advarer nu mod en ny type tricktyve. De lader som om de giver dig en gave, mens de stjæler dine smykker.

Tricktyve har igen været på spil. I går slog de til her ved Rema 1000 i Kalundborg.

Butikkens overvågningsbilleder fangede tricktyveriet på afstand. På billederne her kan man se en sølvgrå BMW på engelske nummerplader ankomme på parkringspladsen.

Omkring klokken 12.30 stiger to sigøjnere ud af bilen og tager kontakt til en 47-årig mand, der venter på sin kone. De to kvinder franarrer manden den guldkæde, som han har om halsen, og ombytter den med en falsk.

-Det er jo præcis på samme måde, som man ser professionelle tryllekunster. Det er bestemt nogle, der er dygtige til det her. Og derfor kan det også lade sig gøre uden, at man overhovedet ser det, siger Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Tricktyveriet ved Rema 1000 er langt fra enestående. Tirsdag aften slog tricktyve også til to steder i Ringsted, og politiet opfordrer nu folk til at være på vagt.

- Vores gode råd er, at hvis der er nogle, der er påtrængende, så kom væk fra dem. Sig at man ikke er interesseret i at snakke med dem, og at man ikke vil have nogen guldsmykker fra dem. Hvis uheldet alligevel er ude, så ring til os med det samme, så vi kan få fat i dem, siger Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet vil gerne høre fra vidner, der har set eller hørt noget, der kan føre til opklaring af tricktyverierne.

01:48 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App