Det vi har sammen

Tricktyv stjal fra ældre i Ringsted

Tricktyv udgav sig for at være hjemmeplejer.

Det var en kvindelig tyv, der i går aftes besøgte en 82-årig kvinde i hendes hjem i Ringsted. Tyven udgav sig for at være hjemmeplejer, men efter et stykke tid gennemskuede den ældre kvinde blufnummeret, og bad tyven forsvinde. Det gjorde hun, men senere opdagede den 82-årige, at der var stjålet smykker fra hendes soveværelse.

Kort tid senere fik en 87-årig kvinde besøg af tricktyve. Her henvendte en kvinde sig, og fortalte, at hun boede i samme ejendom, og at der løb vand ned i den ældre kvindes køkken. De to gik sammen ud i køkkenet, men der var ikke noget vand at se. Til gengæld så den 87-årige en anden kvinde, der løb ind i hendes soveværelse. Senere gik det op for den 87-årige, at der var stjålet penge fra soveværelset.

Politiet kan ikke udelukke, at det var de samme tyve, der var på spil i begge sager. Man vil meget gerne høre fra eventuelle vidner. Tyvene beskrives som mørkhårede, almindelige af bygning og omkring 165 centimeter høje.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App