Tretten indbrud hos madfirma

Foto: TV ØST

På et år har Lisbet Keis haft ubudne gæster tretten gange i sit catering-firma.

Lisbet Keis er efterhånden træt af at skifte ruder og reparere overvågningskameraer. Hendes madfirma Keisergården ved Nykøbing Falster har på bare et år haft indbrud hele tretten gange. Det skriver Folketidende i dag.

- Jeg bliver virkelig rasende og også meget utryg, fortæller Lisbet Keis, der ikke længere har lyst til at tage ud til sit firma sent på aftenen.

Overvågningsbilleder fra de seneste to weekender viser blandt andet, hvordan en tyv smadrer et overvågningskamera med et hårdt slag. Nu frygter Lisbet Keis for, hvad tyvene kan finde på.

- Man har jo ikke lyst til at overraske en tyv med en kølle eller et koben, fortæller hun.

Politiet efterforsker fortsat sagen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App