Treårig pige dræbt under vitrineskab

Et skab væltede ned over en lille pige i Haslev, og hun blev dræbt, oplyser politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En treårig pige døde mandag aften, efter at et vitrineskab væltede ned over hende, og hun fik kraniebrud.

Ulykken skete hjemme hos forældrene i stuen i Haslev på Sjælland, hvor pigen ifølge politiets døgnrapport hev i håndtaget på et vitrineskab. Skabet kom i bevægelse og væltede ned over hende.

- Vi må betegne det som et hændeligt uheld, uanset hvor ubærlige konsekvenserne er, konstaterer politiassistent Jesper Saxe Niehues over for sn.dk.


Nyhedsoverblik