Det vi har sammen

Tre unge i traktorflugt

Tre unge mænd stjal i nat en traktor. Men en traktor har jo som bekendt ikke den højeste topfart, så politiet kunne nemt indhente tyvene.

To 18-årige og en 21-årig kastede sig virkelig over en niche indenfor tyveri-branchen, da de lidt over et i nat listede sig op i en traktor, der stod på Krøngevej ved Holeby.

Derefter tøffede de så afsted med en topfart på 40 kilometer i timen i den ret store og larmende tyvekost, indtil ejeren af traktoren opdagede, hvad der var sket og satte efter den stjålne traktor i bil. Det skriver DR-P4 Sjælland.

Ejeren fik undervejs kontaktet politiet, undervejs og ordensmagten havde ingen problemer med at indhente de unge i traktoren.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at de unge ikke var berusede ved anholdelsen, og at man derfor afventer, hvad der fik dem til at kaste sig over traktor-tyveri ved en afhøring senere i dag.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App