Tre unge fængslet for hjemmerøveri

Politiet er tilsyneladende ved at opklare sagen om et hjemmerøveri mod en kvinde i Kalundborg. Ved midnatstid torsdag i sidste uge brød tre personer ind i den 55-åriges hjem i Hestehaven og truede hende med en stor brødkniv. Hun blev tvunget til aflevere et større kontantbeløb og mobiltelefoner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nu har Midt- og Vestsjællands Politi anholdt tre mistænkte i sagen. To er 17 år, og en er 18.

I et grundlovsforhør lørdag besluttede en dommer at varetægtsfængsle alle tre. To skal være frihedsberøvet til 13. juli, mens den tredje skal sidde inde til 6. juli.
/ritzau/


Nyhedsoverblik