Det vi har sammen

Tre røvere trængte ind i hus i Viby

Foto: TV ØST

En mand blev natten til torsdag gennembanket, da tre røvere trængte ind i et hus i Viby på Sjælland.

Tre maskerede mænd trængte natten til torsdag ind til et selskab på tre mænd og en kvinde i et hus i Viby på Sjælland, oplyser politiet.

Ifølge de første oplysninger trak to af røverne den ene af mændene udenfor, mens den sidste holdt de tre andre i skak inde i huset. Udenfor stak røverne en pistol for panden af manden og gennemtævede ham med knojern.

Derefter tømte røverne huset for værdier, bl.a. en fladskærm og andet elektronik. Før de forsvandt tog de også mobiltelefonerne fra de fire i huset.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App