Tre påsatte brande (Video)

For fjerde nat i træk har Slagelse været plaget af uro. Særlig i nordbyen har man mærket til problemerne. Men i nat bredte balladen sig til Slagelse midtby, hvor der blev påsat flere brande.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I nat blev der påsat tre brande i Slagelse. Et af stederne var Dyhrs Skole i Slagelse midtby. Her satte man ild til to skraldecontainere. Det er første gang, at Dyhrs Skole har oplevet ildspåsættelser.

- Det er jo altid ubehageligt, hvis der er nogen, der er inde på skolens område. Det her er selvfølgelig ikke rart, siger Karin Tellerup Have, Skoleleder, Dyhrs Skole i Slagelse midtby.

Se hele indslaget fra TV2 ØST herunder:
[video:video_mangler:091122_brand.flv]

I Langes Gård i midten af Slagelse blev der også sat ild til en container. Ungdomsklubben Rosenkildegården i nordbyen fik man også flammerne at mærke. Her hærgede branden hoveddøren, et par tagplader, tagrender, nedløbsrør og nogle lamper.

- Jeg bliver irriteret over det her. Jeg synes, det er så plat, åndssvagt og latterligt at reagere på den her måde. Og det er ødelæggende for en helt masse unge, som er rigtig glade for at komme her, siger Helle Blak, Leder, Rosenkildegården, Slagelse.

Nu er de formentlig nødsagede til at holde klubben lukket i et par dage. Det er ikke første gang, de har været udsat for den slags hærværk. I maj måned blev der sat ild til nogle containere, som efterfølgende gav vandskader inde i huset.

Gerningsmænd på fri fod

Gerningsmændene er endnu ikke fundet. Hos Politiet har man en formodning om, hvem de kan være. Men ingen er endnu anholdt.

- Mit bud er, at vi skal finde dem blandt fire til seks unge mænd. Vi har fra en konkret enkeltsag to til tre stykker, som vi har i kikkerten. Men vi skal have lidt mere tid til at efterforske sagen, siger Jan Schmidt, Vicepolitiinspektør, Politiet i Slagelse. 

Politiet mener, at brandene kan være en reaktion på en anholdelse af en 23-årig mand tidligere på ugen.

- Det kan godt være, at de ser det som en sympatihandling. Men det gør jeg nu ikke, siger Jan Schmidt, Vicepolitiinspektør, Politiet i Slagelse.


Nyhedsoverblik