Det vi har sammen

Tre gange Tarzan i bar figur

Foto: TV ØST

Tre ungersvende svingede sig splitternøgne rundt i lygtepælene på Toksværd Bygade i nat. Politiet sendte de tre hjem i seng med en venlig formaning om at dæmpe Tarzan-ambitionerne og trække i bukserne igen.

Det var en beboer ved vejen, der tilkaldte ordensmagten af frygt for, at der blev begået hærværk mod lygtepælene.

Men politiets patrulje kunne altså konstatere, at det blot drejede sig om tre forårs- og promilleramte drenge i 15-16 års alderen, der var på vej hjem fra fest kort efter klokken 02.00.

Tip os Har du et godt tip?