Tre dømt for at sætte ild til politibiler

Tre mænd fik tirsdag fængselsstraffe for at have sat ild til lokalpolitiets garageanlæg i Nykøbing Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag blev tre mænd idømt fra ni måneder til et års fængsel.

De tre var på anklagebænken for at sætte ild til lokalpolitiet i Nykøbings garageanlæg den 4. maj i år. Den påsatte brand betød, at garagen og to politibiler udbrændte totalt. En bil fra Odsherred Kommune fik store brandskader.

Ved retten i Holbæk fik en 22-årig et års ubetinget fængsel, en 20-årig mand fra Nykøbing fik et års fængsel, hvoraf seks måneder blev gjort betinget, og en 45-årig mand ligeledes fra Nykøbing fik ni måneders ubetinget fængsel.

De to nægter sig skyldige, men ud fra sms'er og aflytning af telefonsamtaler imellem de tre fandt retten det bevist, at de alle tre havde været med til at sætte ild til garagen.

Den 20-årige modtog dommen, imens de to andre nu har 14 dage til at beslutte, om de vil anke dommen.

 

Læs relaterede artikel:
Politibiler udbrændt i Nykøbing Sjælland

 


Nyhedsoverblik