Det vi har sammen

Travl sæson for regionens livreddere

Foto: TV ØST

Flere ugers hedebølge har gjort sæsonen yderst travl for livredderne ved landets strande. Her i regionen var der alene i sidste uge 2100 indsatser.

Det har været en travl sommer for landets livreddere.

Flere uger med perfekt strandvejr har lokket danskerne ud, og det har givet masser af arbejde til livredderne.

2100 opgaver på en uge

Tal fra TrygFonden, der er landets største kystlivredningstjeneste, viser, at der alene i sidste uge - uge 31 - var 2100 opgaver til livredderne her i regionen.

- Livredderne har haft pænt travlt. Hedebølge i flere uger har lokket flere på stranden, men heldigvis har vi kun haft få livreddende aktioner. De fleste opgaver handler om at rådgive gæsterne, fortæller René Højer, der er asnvarlig for bade-og vandsikkerhed i TrygFonden.

Reddede 60-årigs liv

Den seneste livreddende aktion her i regionen fandt sted i uge 30, hvor livredderne på Marielyst Strand fik et opkald fra alarmcentralen om, at en 60-årig mand havde fået hjertestop i et sommerhus 3 kilometer fra stranden. Her var det livredderne, der trådte til og hjalp manden, som overlevede hjertestoppet.

På landsplan har der indtil videre i år været 40.000 indsatser fra livredderne mod 36.000 i alt sidste år.

Sådan ser tallene ud for indsatserne her i regionen i uge 31:

  • Marielyst: 0 livreddende aktioner, 3 førstehjælpsaktioner, 1 forbyggende aktioner og 141 oplysende indsatser
  • Feddet: 0 livreddende aktioner, 2 førstehjælpsaktioner, 4 forebyggende aktioner og 115 oplysende indsatser
  • Enø: 0 livreddende aktioner, 10 førstehjælpsaktioner, 7 forebyggende aktioner og 875 oplysende indsatser
  • Høve: 0 livreddende aktioner, 34 førstehjælpsaktioner, 7 forebyggende aktioner og 218 oplysende indsatser
  • Gudmindrup: 0 livreddende aktioner, 25 førstehjælpsaktioner, 6 forebyggende aktioner og 391 oplysende indsatser
  • Rørvig: 0 livreddende aktioner, 175 førstehjælpsaktioner, 4 forebyggende aktioner og 167 oplysende indsatser
  • Sjælland og Lolland Falster i alt: 0 livreddende aktion, 249 førstehjælpsaktioner, 29 forebyggende aktioner, 1.907 oplysende indsatser

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App