Travl nat for indbrudstyve

Begge politikredse melder om mange indbrud i nat. 33 gange har tyve været på spil. På Falster har de samme tyve formentlig slået til flere steder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et indbrud i en villa på Grønsundvej i Sønderkirkeby blev i nat afværget, da husets beboere vågnede ved lyden af de ubudne gæster.

Tyve var ved at bryde et stuevindue op, da beboerne vågnede og tændte lys i soveværelset. Det fik tyvene til at forsvinde.

I samme område omkring Horbelev og Stubbekøbing skete yderligere fem indbrud, og hos Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi er man ret sikre på, at det er de samme tyve, der har været på spil.

I alt var der 12 indbrud i den sydlige politikreds.

Nordpå melder Midt- og Vestsjællands Politi om 21 indbrud fordelt i hele politikredsen, og det er et godt stykke over gennemsnittet.


Nyhedsoverblik