Det vi har sammen

Travl julenat: Tyveknægte tømmer boliger

Foto: TV ØST

Begge politikredse melder om mange indbrud i løbet af julenatten.

Juledagene er højsæson for indbrudstyve, og i år er desværre ingen undtagelse. Flere af landets politikredse melder om en travl juleaften- og nat, hvor opkaldene har væltet ind fra borgere, der er kommet hjem til en gennemrodet bolig.

Politiet på Sjælland har kørt ud til villaer og lejligheder, hvor tyve har været på spil.

- På nuværende tidspunkt har vi været ude til 33 indbrud i vores kreds hele den 24. december. Til sammenligning havde vi sidste år 35 indbrud hele den 24. og 25. december, siger vagtchef Ehm Christensen fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Også Midt- og Vestsjællands Politi har indtil videre modtaget 25 anmeldelser om indbrud.

Flere anmeldelser på vej

- Erfaringsmæssigt kommer der flere i løbet af formiddagen, så vi har nok en lille stigning, lyder det fra vagtchefen på Sydsjælland og Lolland-Falster.

Tyvene går især efter de ting, der hurtigt kan omsættes på det sorte marked. Det gælder blandt andet smykker og dyre elektroniske apparater som computere og iPads, fortæller politikredsene. Men ikke alle går efter de normale tyvekoster.

- Et af stederne er der sågar blevet stjålet en papegøje, fortæller Ehm Christensen.

30:00 Luk video

/Ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App