Det vi har sammen

Transportminister vil sikre bredt flertal for ny Storstrømsbro

Foto: TV ØST

Henrik Dam vil lokke blå blok til løsning om en ny Storstrømsbro med ekstra penge til vejinvesteringer.

Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) har fundet 600 millioner kroner til vejinvesteringer. Pengene skal lokke blå blok til at acceptere regeringens planer om, hvordan en ny Storstrømsbro kan blive finansieret, skriver netavisen Altinget.dk.

- Ministeren har fundet 600 millioner kroner ekstra, der primært skal gå til vejprojekter. Det er ikke et voldsomt beløb, men vi er klar til at forhandle, siger Kim Christiansen, trafikordfører for Dansk Folkeparti, til Altinget.dk.

Det ekstra beløb til veje kommer efter et langt forløb, hvor forligspartierne bag aftalen om "En grøn transportpolitik" ikke har kunnet blive enige om, hvordan en ny Storstrømsbro skal finansieres.

Henrik Dam Kristensen ønsker dog hverken at be- eller afkræfte, om han har fundet lokkemad frem i form af en ekstra vejpakke, men han peger på, at der samlet set er penge nok til, at man også kan få sat gang i nogle gode projekter.

- Jeg er sikker på, at hvis der er politisk vilje, så kan vi lave en god aftale, der indeholder mange ting, som kan forbedre mobiliteten rundt om i landet, siger Henrik Dam Kristensen til Altinget.dk.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App