Transportminister: Ny ringvej i hovedstads-området

Foto: TV ØST

Der er godt nyt til bil-pendlerne med daglig kurs mod hovedstads-området. Tranportminister Hans Christian Schmidt (V) tror på, at en helt ny ringvej, Ring 5, mellem Køge og Helsingør bliver til virkelighed. Men der kommer til at gå nogle år får asfalten bliver lagt, siger han.

En ring 5 forbindelse mellem Køge og Helsingør er et meget stort projekt, men også et projekt, som med tiden vil blive realiseret, siger transportminister Hans Christian Schmidt, der dog er helt på det rene med, at projektet rummer mange ubekendte og mangler en lang række undersøgelser, skriver Frederiksborg Amts Avis, lørdag.

- Jeg tror på at Ring 5 bliver til noget. En ny ringforbindelse vil give store tidsbesparelser for pendlerne og aflaste en lang række andre veje i og omkring hovedstaden, siger han. Hans Christian Schmidt understreger dog at både finansiering og forbindelsens indvirken på miljø og natur skal undersøges grundigt først.

- Et projekt af denne art gennemføres ikke hurtigt, derfor er det fint at debatten starter nu, siger han. Den politiske diskussion vil dog få ny næring, senest når en række strategiske analyser for trafikken i hovedstadsområdet og på Sjælland ligger klar i 2013. Analyserne gennemføres som et led i aftalen om en grøn transportpolitik og her indgår Ring 5 forbindelsen.

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App