En 68-årig traktorfører slap uden skader, da han væltede med sin traktor og to tilkoblede påhængsvogne, der var læsset med roer.
Uheldet skete i et skarpt sving på Svanekærvej uden for Nakskov mandag eftermiddag klokken 14.10, og lasten ramte en husmur, der var i fare for at styrte sammen. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Falck blev efterfølgende tilkaldt til stedet for at støtte den beskadigede mur.