Vejdirektoratets TrafikInformationsCenter begyndte onsdag at udsende aktuelle trafikmeldinger via web-tv. Udsendelserne bliver sendt på hjemmesiden www.trafikken.dk to gange om dagen - klokken 15 og klokken 17.30.
- Vi har gennem mange år lavet direkte indslag på TV 2 og TV 2 News hver morgen og eftermiddag, og TrafikTV er et supplement, således at man kan vælge, hvad der passer bedst til ens behov, udtaler Afdelingsleder Charlotte Holstrøm
I første omgang præsenteres Vejdirektoratets TrafikTV to gange dagligt. Det er hensigten inden for overskuelig fremtid at udvide den nye service med en række daglige udsendelser på nettet – herunder med mere temabaserede emner, fx i form af information om ferietrafik herhjemme og i Europa.