Biler kører fast i sneen

Se hvor sneen i dag giver problemer for trafikken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kun enkelte steder driller sneen i dag trafikken i regionen. Men her skal man til gengæld passe rigtig godt på.

Det er meldingen fra vejmyndigheder, meteorologer og vejhjælpen fredag morgen.

- Trafikken i hele regionen klarer det rigtig flot. Vi har ikke set nogle særlige uheld – og det virker som om, at situationen er under kontrol, siger vagtchef Rune Johansen fra Vejdirektoratet efter en nat, hvor der ellers var lovet både sne, snefygning og hård frost til især beboerne på den sydlige del af Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

- Folk skal naturligvis holde øjnene åbne og køre langsomt og forsigtigt. De kan pludseligt møde snedriver på vejene. Men hvis man passer på, så skal man nok komme frem, siger han.

Værst er situationen her til morgen på den sydlige del af Falster mellem Væggerløse og Gedser, hvor flere biler har måttet trækkes løs af snedriver, der ligger ind over vejene.

Det oplyser Klaus Grejs , der er vagtchef hos Dansk Autohjælp.

- Det er kun enkelte bilister, der har måttet trækkes fri. Så alt i alt synes jeg, at det er gået godt, siger han.

Hovedparten af henvendelserne til Dansk Autohjælp denne morgen skyldes bilbatterier, der har måttet give op i den hårde frost.

Ifølge Peter Tanev fra TV 2 Vejret vil problemerne på Sydfalster dog fortsætte dagen igennem. Ligesom det sydlige Lolland vil der nemlig komme yderligere sne og fygning i løbet af dagen.

Se vejret omkring din by her:

Nykøbing sjælland

Holbæk

Slagelse

Vordingborg

Nykøbing Falster


Nyhedsoverblik