Trafikdræbts identitet er en gåde

Sydsjællands og Lolland Falsters Politi mangler oplysninger om identiteten på den mand, som afgik ved døden som følge af en påkørsel på Sydmotorvejen ud for Sakskøbing tirsdag morgen klokken 4.12.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Manden blev tidligt i morges ramt af en lastbil, der kørte på Sydmotorvejen i nordgående retning. Chaufføren kunne ikke undvige manden, der pludselig dukkede op på kørebanen. 

Der er tale om en ca. 30-årig mand med nordeuropæisk udseende, ca. 170 cm høj, spinkel til almindelig af bygning og med kronraget hår med mørke skægstubbe og et lille fipskæg.

Den pågældende har tre tatoveringer: På højre overarm sås en tribal-tatovering (mørk og rød farve), på højre underarm sås en tatovering af et egern iført jakke og hat (mørk farve), og på venstre skulder/overarm sås en større tatovering af en "hun-djævel" siddende på bygning med trefork(mørk farve).

Den afdøde var iført sort t-shirt, sort langærmet trøje med gyldent broderi af ukendt figur og gotisk-lignende bogstaver på venstre bryst. Derudover havde han sort/brun dyne-/dunjakke med pelskrave. Han var iført sorte bukser isat hvidt lærredsbælte med sølvlignende bæltespænde med påskrift. På fødderne havde han grå uldsokker og et par sorte sko af mærket Nike med hvid/lime-grøn sål.

Oplysninger om personer, som kan svare til signalementet, bedes givet til Sydsjællands Politi, tlf. 5531 1448 eller 114.


Nyhedsoverblik