Trængte familier på Lalandia-ferie

Foto: TV ØST

Dorte Larsen og hendes mindste søn Nicklas laver kålsalat. De er på en uges ferie med Dansk Folkehjælp, og i dag er der sund madlavning på programmet.

Dorthe Larsen og sønnerne Nicklas på fem og Patrick på otte år bor til dagligt i Rødbyhavn. I efterårsferien er de på ferie med Dansk Folkehjælp i Lalandia.

- Vi har ikke råd til selv at tage på ferie og er glade for, at vi ikke bare skal være derhjemme i ferien, fortæller Dorte Larsen.

Kan ikke finde job
Hun er på kontanthjælp og har været det i længere tid.

- Jeg havde et job som pædagogmedhjælper, men så kom den medarbejder tilbage, som jeg vikarierede for, og siden har jeg ikke kunne finde job.

Antallet af ansøgere til Dansk Folkehjælps ferier stiger. I år kommer 3.300 personer med på en af organisationens ferier, men over 10.000 har søgt.

Dorte Larsen er da også glad for, at hendes ansøgning fik et ja.

- Vi får mange nye bekendtskaber her. Det synes jeg er godt - både for mig og for børnene, fortæller hun.

 

02:40 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App