Torvet i Marielyst skal have et skønhedsløft

Fem arkitekter skal nu konkurrere om at få lov til at udvikle torvet i Marielyst på Falster. Borgerne har gode idéer til dem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er bl.a. torvet overfor Larsens Plads, der skal have et ansigtsløft. 


Guldborgsund Kommune har fået en masse ansøgninger til projektet og har nu udvalgt fem arkitektfirmaer, som skal komme med deres bud på, hvordan pladsen og vejføringen i den ende af byen kan fornyes.


Flere caféer og flotte fliser


Nogle af de beboere, som dagligt kommer forbi torvet har et par idéer til, hvad der kunne ske med området:


- Småforretninger og caféer og sådan lidt flere steder, hvor man kan sætte sig og få et eller andet, det er der ikke ret meget af, synes jeg, siger Kirsten Vinzents, som bor i Marielyst.


En anden beboer i byen har også et par bud:


- Nogle planter og lidt kulørte fliser og sådan lidt, det er altid så trist at kigge på alt det grå her, siger Svend Åge Knudsen til TV2 ØST.


Vil hellere have sejlere til byen


På restaurant Larsens Plads ser ejeren også frem til, at hans genbo forhåbentlig bliver lidt mere festlig at se på.


- Der kommer nok en masse brosten, og så vil vi jo godt have nogle grønne træer og så måske nogle skulpturer, der har med noget vand at gøre, det vilel være rigtig flot, drømmer Ole Beck, som har haft Larsens Plads i 11 år.


Han fortæller odg også, at flere i byen - inklusiv ham selv - hellere havde set, at der blev bygget en lille lystbådehavn, hvor sejlere kunne lægge til med deres både.


- Det tror jeg ville give mere liv og handel her end en fornyelse af Torvet, siger han.


Marielyst skal have et "strandstrøg"


Projektkonkurrencen er en del af den proces, der skal realisere et nyt og skønnere torv og en spændende forbindelse mellem torvet og stranden - det såkaldte Strandstrøg.


Projektet er støttet af Realdanias kampagne Stedet Tæller under fokusområdet ”Kvalitet i kysternes turistbyer”, som Guldborgsund Kommune har fået bevilliget 5,7 mio. kr. fra.


I starten af maj afleverer de fem udvalgte arkitektteams deres skitseprojekter, og den endelige vinder udpeges. Vinderen får opgaven med projektering og rådgivning på selve byggesagen.


Nyhedsoverblik