Tonstung bro skubbet på plads

Der var store kræfter på spil i Slagelse søndag. Her blev en ny 1600 tons tung jernbane-bro skubbet på plads.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Broen har siden jul stået færdigbygget og klar. Søndag skulle den så skubbes de sidste 40 meter.

Fremover kommer broen til at lede Høng-Tølløsebanen over den nye Slagelse Omfartsvej. Men der er lige et par skridt igen før togene kan sættes på skinnerne. I første omgang parallelparkeringen af dimensioner.

- Normalt ville man jo bygge, der hvor broen skulle stå endeligt. Det specielle er, at man bygger den ved siden af, og så ruller den på plads. Og det er hensynet til togdriften, der har gjort det, at man støber broen ved siden af og kun har tre ugers afbrydelse af togtrafikken, forklarer projektleder fra Vejdirektoratet Niels Korsgaard.

Maskinen skubber broen seks meter i timen, så med pauser til både udstyr og mandskab, så kommer dagens projekt nemt til at ramme omkring de 10 timer, før broen er landet, hvor den skal.

Broen står klar til togtrafik den 24. marts.


Nyhedsoverblik