Mange skoleelever har prøvet det - at holde sig til efter skoletid, fordi skolernes toiletter er for uhumske. Men nu prøver Sorø Kommune at komme problemet med de uhumske aftrædelsessteder til livs.
I samarbejde med et reklamebureau har kommunen lavet en kampagne, der skal få skolebørnene til at holde både sig selv og skolernes toiletter mere rene.
Kampagnen - Toiletfiduserne - består, udover skydeskiverne, af en række instruktive selvklæbere der fortæller om god hygiejne. I.fbm. kampagnen er der også opsat afspritningsdispensere så toiletbrættet kan få en omgang.
Kampagnen er kun et par uger gammel, men allerede nu mener en af de der står med ansvaret for rengøringen på Sorø Kommunes skoler, at successen er i hus:
- Ved at der ikke er så meget tis på gulvet, er der ikke så meget at gøre rent, så det er en klar gevinst for både børn og rengøringspersonale, -siger gruppeleder i kommunens ejendomsadministration, Niels Borrre
For de der har lyst til at se mere om kampagnen, har Sorø Kommune også bekostet et par små film om emnet. De kan se på YouTube ved at søge på ordet - toiletfiduser