Togulykke er sket før

Tirsdagens ulykke ved overskæringen i Soderup er ikke den første. I 2009 mistede to personer livet, da et tog ramte en lastbil 300 meter derfra.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 88-årig kvinde slap heldigt fra en togpåkørsel i dag. Kvinden nåede nemlig lige nøjagtig at komme over sporet, der krydser Tadrevej i Sodereup, så det kun var cyklen, der blev ramt.

Men det er ikke den første togulykke, der er sket i byen. 19. september 2009 mistede en 28-årig lokofører fra Fårevejle og en lastbilchauffør livet, da et IC3 tog ramte en lastbil. Ulykken skete på samme strækning, som ulykken i dag og kun 300 meter derfra.

En del af Tadrevej, hvor ulykken skete i dag, er spærret for trafik, da Bane Danmark er ved at udvide sporret. Det kan dog stadig lade sig gøre at krydse overskæringen til fods, som den 88-årige kvinde gjorde i dag.

Midt- og Vestsjællands Politi har lavet undersøgelser på dagens ulykkessted. De oplyser til TV2 ØST, at blink og bomme fungerede som de skulle, og at der også er stillet betonpiller op, så man ikke kan krydse sporret i bil.

Politiet fortæller, at lokoføreren så den 88-årige kvinde, da hun var på sporet, hvorefter han tudede i togets horn og blokerede bremserne.

Bane Danmark gik straks efter ulykken i gang med at sætte yderligere afspærring op omkring overskæringerne.


Nyhedsoverblik