Det vi har sammen

Togkaos truer i weekenden

Foto: TV ØST

Sommervarmen giver kaos på banegårde fra fredag. DSB erkender, at køreplaner falder fra hinanden og tog bliver aflyst.

 

Sommerens varmende stråler er modtaget med glæde over langt størsteparten af Danmark. Men hos DSB river de sig i håret i frustration. Banedanmark måtte torsdag eftermiddag varsle hastighedsnedsættelser for fredag, da de nedslidte skinner kan slå sig i varmen. Derfor må toget af sikkerhedsmæssige årsager sætte farten ned.

DSB's trafikchef, Erik Christensen, erkender, at køreplanen ikke holder.

- Krav om væsentlig lavere hastighed giver os nogle udfordringer, som vi ikke kan løse, uden at kunderne mærker det. Og sådan vil det være, indtil infrastrukturen har en sådan kvalitet, at den kan tåle lufttemperaturer over 25 grader. Ud over forsinkelser og færre tog kan der blive tale om togskifte, eller at busser erstatter tog. Mit bedste råd til passagererne er, at de ved udsigt til meget varme dage holder sig orienteret om toggangen via www.dsb.dk eller DSB's kundecenter på 70131415, siger Erik Christensen.

Rammer en hedebølge Danmark i weekenden, vil varmen slå hårdt igennem på trafikken på Sydbanen og Nordvestbanen.

DSB har udarbejdet nødplaner for sommervarmen, men de gælder kun for juli og august. Derfor bliver de varme dage i juni de mest kaotiske.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App