Togfører sparket og slået

En gruppe unge overfaldt en togfører i toget mellem Kalundborg og København onsdag aften.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Da togføreren bad om at se de unges billetter fik han i stedet knytnæver i ansigtet, blev sparket i maven og fik taget kvælertag.

Det var en større gruppe unge, der var med toget. Men det var ifølge politiet tre af dem, der stod bag overfaldet, der skete omkring Høje Tåstrup klokken 21.25.

Da toget nåede frem til Københavns Hovedbanegård, blev de tre anholdt. Den ene på 14 år blev løsladt igen på grund af sin alder. De to andre på 17 år, skal fremstilles i grundlovsforhør i løbet af dagen.

Togføreren har det efter omstændighederne godt.

DSB indfører nu en nul-tolerance politik overfor vold. Samtlige ansatte opfordres til at anmelde alt, hvad de kommer ud for.

Se mere herom i vores nyhedsudsendelser torsdag aften kl. 18.10 og 19.30.


Nyhedsoverblik