Toget er ikke for cykelturister

Foto: TV ØST

Det er op ad bakke at være tysk cykelturist i Danmark - i hvert fald hvis man planlægger at tage toget hjem. Østdansk Turisme frygter, at det får cykelturister til at fravælge Danmark.

Regeringen ser gerne, at Danmark bliver et cykelparadis, men hvis man er tysk cykelturist, og vil tage toget hjem, er Danmark lidt af et rejsehelvede.

I dag fortæller DR Sjælland, at det kan være næsten umuligt at have en cykel med sig, hvis man rejser med tog mellem Danmark og Tyskland.

- Der er begrænsede muligheder for at tage cykler med i togene i Region Sjælland. Der kører jo faktisk direkte tog mellem København og Berlin, men der må man ikke have cykler med, siger Jesper Pørksen, som er cykelturismekonsulent i Dansk Cyklist Forbund, til DR Sjælland.

Vil man sejle med Gedser-Rostock kan man komme til Nykøbing Falster, men så kører toget ikke længere. Rødby-Puttgarden er et alternativ, men det er langt fra alle tog, som tager cykler med.

Østdansk Turisme frygter, det får tyske cykelturister til at fravælge Danmark som cykelferiedestination.

- Det kan sagtens være med til at afholde nogle fra af at køre på den her strækning, fordi de ikke umiddelbart kan komme hjem igen, siger direktør Karin Melby til DR Sjælland.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App