Togene skal køre hvert 10. minut

Foto: TV ØST

Når den nybyggede jernbane mellem København og Ringsted over Køge er klar til brug i 2018, vil Socialdemokraterne og SF indføre 10 minutters drift i myldretiderne fra Ringsted, Slagelse, Holbæk, Næstved, Vordingborg og Nykøbing Falster.

 

 

Det oplyser Socialdemokraternes trafikordfører, Magnus Heunicke, til Dagbladet.

10 minutters drift er virkelig et alternativ til bilen, som vil noget, men det kan først lade sig gøre med den nye bane fra 2018, siger Magnus Heunicke.

Indtil da mener han, at DSB må ud i Europa og leje mere materiel for at klare det pres, som han venter, der vil komme på den kollektive trafik, når S og SF, hvis de kommer til magten, gør det omkring 13.000 kroner dyrere om året at være sjællandsk bilpendler med arbejde i København.

Betalingsringen omkring hovedstaden er også en forudsætning for, at planen om 10 minutters drift kan realiseres på den nye jernbane, selv om de forventede, årlige indtægter på et sted mellem en og to milliarder kroner fra dem, der vælger fortsat at bruge bilen, slet ikke kan finansiere en så kraftig forbedring af mulighederne for at stige på et tog.

 

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App