Togdrift: Nødplan fortsætter

Foto: TV ØST

Togene kører videre på nødplan hele ugen. Først lørdag kan størstedelen af togpassagererne se frem til normale tilstande i den regnvandsramte køreplan.

 

På et møde sent tirsdag eftermiddag har DSB, Banedanmark og DSBFirst besluttet, at den nuværende nødkøreplan, der er sat i søen efter det voldsomme regnvejr i weekenden, vil gælde til og med fredag.

Det oplyser Dennis Jørgensen, afdelingschef hos DSB Trafik.

Han understreger, at det fortsat er situationen på den vandramte Østerport Station i København, hvor et centralsikring blandt andet er ødelagt, der giver store problemer.

- Alle de ting ved Østerport gør, at vi bliver nødt til at begrænse driften på Hovedbanegården.

- Det betyder, at vi til og med fredag er nødt til at køre med den plan, som vi kører med nu, siger Dennis Jørgensen.

Han oplyser dog, at der fra i morgen onsdag vil være enkelte forbedringer for en del af passagererne.

- Fra i morgen og til og med fredag kan Nykøbingtoget køre hele vejen til København, og Kalundborgtogene kan køre helt til Høje Taastrup. Det giver en væsentlig forbedring for kunderne, siger han.

Den største udfordring ligger fortsat på Østerport Station, og det er blevet besluttet på mødet mellem DSB, Banedanmark og DSBFirst, at der ikke foreløbigt kommer en udmelding om, hvornår trafikken her igen bliver normal.

- Man er så usikker, at man ikke engang kan komme med en prognose for, hvornår man kan komme med en prognose.

- Nu vil vi gerne have lidt mere ro, så vi kan være sikre med udmeldinger til kunderne. Det gør det også lettere at mobilisere ekstra informationsmedarbejdere, siger han.

DSB vil onsdag middag drøfte et oplæg til en ny plan med Banedanmark, som kan komme i spil efter fredag.

/ritzau/

00:42 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App