Tog-passagerer vil have konkurrence

Foto: TV ØST

Danskerne vil have et alternativ til DSB, når de kører mellem København og Aalborg, skriver Berlingske. Transportminister Hans Chr. Schmidts (V) forslag om konkurrence på strækningen møder opbakning fra et flertal i befolkningen, selv om han endnu ikke har uddybet, hvad forslaget går ud på. Det viser en ny måling, Gallup har foretaget for Berlingske.

 53 procent er overvejende enige med ministeren i, at DSB skal have selskab på skinnerne, mens 29 procent er overvejende imod.

Det glæder transportminister Hans Chr. Schmidt.

- Det er godt, at folk siger, at de godt kunne tænke sig at have den valgmulighed. Jeg tror, det ligger dybt i folk, at de godt kan lide selv at træffe det valg, siger han.

Han vil ikke diskutere detaljerne i forslaget endnu. De operatører, der kan blive DSB's kommende konkurrent på strækningen, skal først komme med deres bud på, hvordan de kan gøre det bedre.

- Hvis ikke det bliver til gavn for passagererne, bliver forslaget ikke til noget, siger han til Berlingske.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App