Mand krydsede skinnerne: Blev ramt af tog

En 45-årig mand er blevet påkørt af et tog på stationen i Holme-Olstrup ved Næstved. Hans tilstand er ukendt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et tog har onsdag morgen ramt en 45-årig mand på Holme-Olstrup Station, der ligger i nærheden af Næstved.

Manden er kørt til Rigshospitalet, og hans tilstand er endnu ukendt.

- Vi ved, at han har fået nogle skader i ansigtet, siger vagtchefen ved Sydsjællands- og Lolland-Falster Politi.

- Men hvor slemt det er, ved vi på nuværende tidspunkt ikke.

Ulykken fandt sted klokken 7:30 og skete tilsyneladende, da den 45-årige mand krydsede sporene, men pludselige fortrød og vendte om igen.

Samtidig kom der et tog kørende ind på stationen, som ramte ham.

- Vi ved ikke helt præcist, hvad der er sket. Men nu skal vi i gang med at forhøre vidner og undersøge togsporene, fortæller vagtchefen fra Sydsjællands- og Lolland-Falster Politi.

Politiet har snakket med togføreren, men hvad der helt præcist er kommet frem, kan de på nuværende tidspunkt ikke fortælle.

Manden, som er kommet til skade i togulykken, bor i Næstved.

/ritzau/


Nyhedsoverblik