Det vi har sammen

Tørklæde-sag på ministerens bord

Foto: TV ØST

Fritz Neumann, medlem af Dansk Folkeparti i Korsør, ville ikke behandles af en tørklædeklæde kvinde. Nu vil han klage til sundhedsministeren.

Da Fritz Neumann for et par uger siden skulle behandles på Slagelse Sygehus, var det en muslimsk laborant med tørklæde, der skulle behandle ham. Det ville Fritz Neumann ikke.

- Jeg tvivler ikke et øjeblik på hendes kompetence. Men jeg vil ikke acceptere et religiøst symbol på et offentligt sygehus, sagde Neumann efterfølgende til Sjællandske.

Enten måtte han få foretaget blodprøven af hende eller vælge at gå. Han valgte det sidste.

Nu har han så fået svar på sin klage til Region Sjælland.

- Regionen har nu svaret, at man godt må bære religiøse tørklæder i arbejdstiden. Ja, ledelsen ligefrem tilskynder til dette ved hjælp at et regulativ, siger Fritz Neumann til Sjællandske.

Så nu vil Fritz Neumann ekspedere klagen videre til sundhedsminister Bertel Haarder.

Tip os Har du et godt tip?