Tørke på trods af byger

Skyerne har trukket sig sammen og givet lidt regn de sidste dage, men for landmændene er spredte dryp ikke meget værd. De håber på vand - og det i store mængder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere landmænd vender i disse dage øjnene mod himlen for at spejde efter mørke skyer. Marker med blandt andet byg er nemlig godt på vej til at visne væk, og spredte byger de sidste par dage har ikke hjulpet meget.

- Bygerne giver ingenting. Vi snakker kun om en eller en halv millimeter, og vi mangler meget mere. Hvis jeg skulle skrive en ønskeseddel, så skulle det være tre regnvejrsdage med 30 millimeter nedbør hver dag, siger planteavlskonsulent, Agrovi, Ringsted.

For landmændene betyder tørken store udbyttetab. I kroner og ører koster det for eksempel landmand Leif Frederiksen over 200.000 kroner, at solen skinner.

- Vi har et nedbørsunderskud på over 150 millimeter, så der skal anderledes mængder til en et par små byger, siger Leif Frederiksen.

Vejrudsigen for de næste dage tegner ikke godt for landmændene. Her i regionen skulle der falde fra 0,3 til 5 millimeter regn.

Følg med i tørken på DMI's hjemmeside, hvor man hver dag kan se på et såkaldt tørkeindeks.

http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/torkeindex.htm

 


Nyhedsoverblik