Det vi har sammen

Toårig dreng fandt hash for en million kroner

Foto: TV ØST

En kun to år gammel dreng fra Holbæk fandt torsdag 10 kilo hash til en værdi af en million kroner.

En toårig dreng fra Holbæk gjorde ved middagstid torsdag et interessant fund - nemlig 10 kilo hash.

Det skriver dagbladet Nordvestnyt.

Fandt hash i kælder

Drengen fra Holbæk var med sin far på »arbejde« i området mellem Roskilde og Køge for at hjælpe faderens veninde med at flytte.

I kælderen under lejlighedskomplekset gik drengen på opdagelse. Fra en Harald Nyborg-pose, der var gemt bag nogle mælkekasser, tog drengen en klump, som viste sig at være cirka ét kg hash.

Faderen undersøgte derefter posen nærmere og kunne konstatere, at der var yderligere ni klumper, så den samlede vægt kom op på 10 kilo.

Hash til en million kroner

Der var tale om en ren kvalitet, da den ikke var blandet op med andet, og dermed ligger salgsprisen på gadeplan på omkring én million kroner.

Posen med hash blev taget med op i venindens lejlighed og politiet blev alarmeret.

- Det er rigtig nok, at en dreng på to år fra Holbæk fandt en større mængde hash, omkring 10 kg i en kælder i Havdrup-området. Vi kigger selvfølgelig på, hvorfor det er anbragt dér. Hash er jo ulovligt, og mængden gør det interessant, fordi det er mere end til eget forbrug, så hensigten var nok at sælge det, siger Martin Bjerregaard, informationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi, til dagbladet Nordvestnyt.

/Ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App