TMS Ringsted tabte gyser

I de sidste sekunder lykkedes det Skive at hive sejren hjem. TMS Ringsted tabte 25-26 og ser ud til at rykke ud af 1. division.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tilskuerne var vidner til et sandt drama i Ringsted Hallen søndag eftermiddag. Desværre for hjemmeholdet endte det hele med endnu et nederlag.

- Koncentration var et nøgleord i dagens kamp, men vi formåede ikke at holde koncentrationen i nogle afgørende øjeblikke, siger TMS Ringsteds træner, Henrik Kjeldsen.

Der blev brændt for mange chancer, og så hjalp det ikke, at Maja Bogetoft i Ringsted-målet var banens bedste med utallige redninger.

- Jeg har sagt til spillerne, at det simpelthen ikke var godt nok. Nu skylder vi klubben en sejr over NFH, siger Henrik Kjeldsen.

TMS Ringsted skal formentlig vinde tre af de sidste fire kampe for at forblive i 1. division.


Nyhedsoverblik