Det vi har sammen

Spiller håndbold for Haiti

Foto: TV ØST

Regionens to bedste herrehåndboldhold, TMS Ringsted og Sydhavsøerne, spiller tirsdag om to ting: Æren om at være regionens bedste håndboldhold - og om at skaffe penge til Haiti.

Tag til håndbold i Ringsted tirsdag aften - og støt samtidig jordskælvsofrene i Haiti.

For tirsdag aften klokken 20 skal det sættes på plads - hvem er egentlig regionens bedste håndboldhold, TMS Ringsted eller Team Sydhavsøerne. Begge hold stiller i stærkeste opstilling.

Kampen er kommet i stand efter at de to klubber nu vil gøre deres til at hjælpe ofrene i Haiti.

Alle entreíndtægter går til nødhjælpsorganisationen UNICEF. Entré for voksne koster 60 kroner, børn kommer ind for 30 kroner. Den samlede entreindtægt fordobler TV2 Øst. 

Inden opgøret vil det være muligt at se håndboldlandskampen Danmark-Østrig i Ringsted-Hallen. 

 

Tip os Har du et godt tip?