Tina siger fra

Birgitte Nymann og Steen Dalum har kæmpet for at få hende til at sige fra. I ugens Lev Livet-afsnit lykkes det endelig for Tina, men ikke uden konsekvenser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hun skulle have løbet 10 km til TV2 ØST Løbet. Nu slipper hun med 5 km. I ugens afsnit af Lev Livet overvinder Tina Adsersen nemlig sin konfliktskyhed og siger fra over for instruktør Birgitte Nymann.

- Det overskrider min grænse. I kunne overtale mig til de 5 km, og det har jeg arbejder længe med. Men de 10 km det overskrider både min psykiske og fysiske grænse, lød det fra Tina.

Jubler indvendigt
Den 10 km lange løbetur var ellers Tinas straf for ikke at have tabt sig nok, som den eneste af de fire deltagere. Men selvom Tina modsætter sig straffen, er Birgitte Nymann overraskende begejstret.

- Jeg synes, det er fantastisk, fordi det er Tina, der siger fra.  For det er én af de ting, vi har snakket om gennem programmerne, at Tina er for dårlig til. Så jeg jubler indvendigt. Og det er faktisk rigtig svært at sige fra, når andre siger: du skal gøre sådan her. Så det her er stort for Tina, påpeger Birgitte Nymann.

Birgittes begejstring betyder dog ikke, at Tina slipper for straf. Som kompensation for den 5 km kortere løbetur, må Tina en tur til boksetræning, hvor hun – med support fra Mike - må forbrænde 2000 kalorier.

 


Nyhedsoverblik