Tina dumper - Lone består

I tirsdagens afsnit af Lev Livet er det Lone og Tinas tur til at hoppe på vægten. Og mens Lone består testen, må Tina tage i mod Birgitte Nymanns dom.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tæt på, men ikke tæt nok. Det må Tina Adsersen sande efter vægttesten i denne uges afsnit af Lev Livet. Anderledes ser det ud for Lone Lykke Hansen, som ifølge vægten har smidt nøjagtig de 3 kg, som var målet.


Troede det var værreTina skulle til gengæld have smidt hele 5,5 kg, men i stedet for 97,2 kg rammer vægten 97,6 kg. Alligevel er Tina lettet.  


- Jeg troede, det stod værre til. Jeg var overbevist om, at jeg ikke havde tabt mig så meget, lyder reaktionen fra Tina.


Og Lone er næsten lige så overrasket over resultatet.


- Jeg har været rigtig træt af mig selv, fordi jeg syntes ikke, jeg havde tabt mig. Men det har jeg så åbenbart, jubler Lone.


Straf blødes opTræner Birgitte Nymann har truet deltagerne med en 10 kilometers strafløbetur, hvis deres mål ikke blev nået. Men en nervøs Tina kan hurtigt ånde lettet op.


- 400 g er ingenting! Det kan i pricippet være dine sko eller bukser. Jeg synes, det er virkelig flot, og derfor slipper du for de 10 kilometers løbetur, lyder dommen fra Birgitte Nymann.


Tina slipper dog ikke helt for straf. Derfor skal hun i næste uge på tur med Beate, som et par uger siden heller ikke nåede sit mål. Hvad de to deltageres straf er, kan du se på tirsdag i Lev Livet. Det er kl. 19.45 på TV 2 eller TV2 ØST Kanalen.  


Nyhedsoverblik