Det vi har sammen

Timelange ventetider ved togskift

Foto: TV ØST

Der er næsten en times ventetid i Holbæk, hvis man skal med toget mellem Odsherred og København. Det skyldes DSB's særkøreplan efter branden på Holbæk Station.

Ventetiden på Holbæk Station er på næsten en time, uanset om man rejser fra Odsherred mod København eller den modsatte vej. Det skyldes DSB’s særkøreplan efter branden på Holbæk Station. De nye ankomst- og afgangstider for togene mellem Holbæk og København passer meget dårligt sammen med køreplanen for Odsherredsbanen.

Peter Beck Larsen pendler dagligt fra Svinninge til Rødovre. Om morgenen passer toget fint, men om eftermiddagen skal han vente 50 minutter på Holbæk Station.

- Det er da rigtigt irriterende, og jeg overvejer, om jeg i stedet skal cykle til Jyderup og tage toget derfra for at undgå ventetiden i Holbæk, siger han til Nordvestnyt.dk.

Det er nemlig ikke så ligetil at ændre køreplanen på Odsherredsbanen.

- Vi kan ikke bare ændre køreplanen uden at det rammer passagerer andre steder, og det vil være busforbindelserne i oplandet. I sommerferien prioriterer vi busforbindelserne højest. Vi vurderer, at vi bringer færrest kunder i forlegenhed ved at prioritere busforbindelserne, siger Ole Plum.

/Nordvestnyt.dk

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App