Det vi har sammen

Tilmeld dig TV2 ØST Løbet og få en t-shirt

Foto: TV ØST

Skynd dig! Hvis du tilmelder dig TV2 ØST Løbet senest d. 9. april, får du en ekstra bonus med i købet. Det drejer sig om en lækker løbe-t-shirt fra Craft.

Der er ekstra god grund til at melde sig til årets TV2 ØST Løb i god tid. Hvis du tilmelder dig senest d. 9. april, får du nemlig en lækker t-shirt fra Craft med oven i hatten. T-shirten har en værdi af 200 kr.

Pas på størrelsen
Løbet afvikles søndag d. 5. maj i Ringsted, og du kan selvfølgelig tilmelde dig helt op til løbsdagen. Men efter d. 9. april udløser tilmeldingen altså ikke længere en t-shirt.

Vær i øvrigt obs på, når du bestiller din t-shirt, at den får den rigtige størrelse. Den kan desværre ikke byttes, når først den er bestilt.

Fire ruter
Det koster mellem 125 og 225 kr at deltage i løbet alt efter, hvilken rute der vælges. Udover en børnerute byder løbet på tre voksenruter af henholdsvis 5, 10 og 21,1 km.

TV2 ØST Løbet afvikles i samarbejde med DGI og Ringsted Motionsklub (RIMO).

Du kan tilmelde dig - og finde din størrelse T-shirt - her

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App