Tilfredshed med betalingsring

Mens betalingsringen omkring hovedstaden møder kritik fra de Københavnske omegenskommuner, så bliver den mødt med tilfredshed i flere af vores regions pendlerkommuner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De socialdemokratiske borgmestre Carsten Rasmussen (Soc.dem.) fra Næstved, Knud Erik Hansen (Soc.dem.) fra Faxe og Thomas Adelskov (Soc.dem.) fra Odsherred mener alle, at betalingsringen er en god og nødvendig idé. Mere overraskende er det måske, at den holdning også deles af Venstre-borgmesteren, Niels Ulrich Hermansen fra Ringsted.

- Etableringen af en betalingsring er en fornuftig idé. Der er inden grund til, at man kan køre direkte ind i hjertet af København. Og det vil også være i pendlernes interesse, at der ikke er kø hele vejen ind til hovedstaden, mener Niels Ulrich Hermansen (Venstre)

Holdningen blandt de positivt stemte borgmestre er, at ringen vil forbedre forholdene for lokale håndværksfirmaer som nu fravælger arbejde i hovedstaden på grund af den massive trafik. De peger dog samstemmende samtidig på, at den offentlige transport skal forbedres væsentlig, inden betalingsringen bliver en realitet. Parkeringsforhold langs ringen skal også være på plads, så pendlerne nemt kan komme videre til den indre by.

Der er dog også Venstre-borgmestre, som følger deres partis holdning til betalingsringen. Holbæks borgmester, Søren Kjærsgaard (Venstre) og borgmesteren på Stevns, Poul Arne Nielsen (Venstre), mener, at ringen er en decideret dårlig idé.

 


Nyhedsoverblik