Det vi har sammen

Tilbud til gravide trækker i langdrag

Foto: TV ØST

For mere end fire måneder siden lovede Region Sjælland at kigge på, om gravide, der har langt til en fødegang, kan benytte sig af private klinikker under fødslen. Tilbudet har for lange udsigter, lyder kritikken nu.

Der er tre uger til Marias Skjærbæks termin. Selvom hun glæder sig, er én bekymring altoverskyggende. Hun har mere end 50 kilometer til den nærmeste fødegang på Næstved Sygehus.

- Jeg risikerer at skulle føde i bilen, og det har jeg slet ikke lyst til, fortæller hun, og uddyber, at hun er ærgerlig over, at Region Sjælland endnu ikke kan tilbyde en alternativ løsning.

Løfte om at kigge på sagen
For må hun føde sin pige på landevejen, vil hun ikke være den første. Efter massiv kritik havde Region Sjælland lovet at kigge på en løsning på problemet. En ordning, hvor kvinderne bliver tilbudt at føde barnet hos en privat jordemoderklinik i stedet.

Men her mere end fire måneder senere, har sagen kun lige sneget sig ind i en dagsorden for forretningsudvalget til februar. Og intet ligger fast endnu, understreger regionen.

- Der er en bred politisk interesse for at gå videre, hvis bare det ser nogenlunde fagligt og økonomisk forsvarligt ud. Så jeg mener, at vi ret hurtigt her i februar når frem til, at vi skal have undersøgt, om der er interesse blandt jordemødre, så vi kan få lavet nogle aftaler med dem, fortæller Flemming Stenild, der er formand for Sygehusudvalget.

Han tør ikke sige noget om, hvornår en eventuel ordning kan træde i kraft.

02:13 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App