Tilbage til hverdagen

Foto: TV ØST

Så kan vi snart ikke kalde det efterårsferie meget længere. I morgen starter hverdagen igen. Her kommer et par råd til, hvordan man kommer behageligt ud af ferien.

Efterårsferien synger på sidste strofe i sidste vers. En uges forkælelse lakker mod enden.

 - Jeg har fået lov til at være længere oppe, og så må jeg lege fra morgen til aften, siger Kristine Tronhjem fra Sorø.

Her er sundhedsplejerske Hanne Rasmussens råd til hvordan man nemmest kommer tilbage til hverdagen efter efterårsferien.

  1. Trap gerne langsomt ud af ferien. Send børnene lidt tidligere i seng i feriens sidste dage.
  2. Tag styringen. Sig til børnene, at det har været dejligt med ferie, men nu er det altså hverdag, og det er også godt.
  3. Det er også de voksne, der skal op i omdrejninger. Sørg for at lave madpakken og lægge tøjet frem aftenen inden.
  4. Stå op i ordentlig tid, og lav mad til børnene, og lad fjernsynet være slukket.
  5. Drop de store ambitioner, hvis programmet bliver for presset så stryg nogle af fritidsaktivtieterne i løbet af dagen.
  6. Børnenes dag kan godt have været lidt hårdere end normalt. Når de kommer hjem fra institutionen eller skolen, så sæt jer ned sammen og lad børnene "lande".
  7. Drop kødgryderne og lav rugbrødsmadder til aftensmad. Så er der mere tid til at være sammen.

Hvis det er for hårdt, kan man starte med at tælle ned til juleferien. Der er i dag to måneder til.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App