Tigre æder ældre giraffer

Tigerne i Knuthenborg Safaripark er de seneste dage blevet fodret med giraffer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To ældre hungiraffer var i overskud i Knuthenborg Safaripark og kunne ikke afsættes til andre zoologiske haver. Derfor er de blevet til tigerføde. Det skriver Folketidende.

- Når dyrene er gamle nok til at flytte hjemmefra, så bestemmer flokdynamikken blandt dyrene. Og så kan vi ikke beholde alle dyr, der er født her, da vi skal undgå indavl, fortæller dyre- og formidlingschef i Knuthenborg Safaripark Lisbeth Høgh til Folketidende.


Giraffer ikke hverdagskost

Normalt er det ikke hverdagskost, at tigerne bliver fodret med giraf, men de er vant til at blive fodret med andre dyr fra parken.

- Det er en smule usædvanligt, at det er giraffer, tigerne bliver fodret med, fordi vi ofte kan afsætte vores giraffer til andre zoologiske haver. Men det er på ingen måde usædvanligt, at de spiser dyr, der lever i parken, siger Lisbeth Høgh.

Lisbeth Høgh understreger desuden, at når det kommer til foder, så bliver der ikke gjort forskel på dyrene i Knuthenborg. Derfor kan giraffer ligesom geder og aber bruges til foder.


Nyhedsoverblik