Tidligere træner for FC Vestsjælland bliver træner i Norge

Den tidligere landsholdsspiller Michael Schjønberg blev fyret som cheftræner i FC Vestsjælland i 2011. Nu skal han til Norge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Den tidligere landsholdsspiller Michael Schjønberg  blev fyret som cheftræner i FC Vestsjælland i 2011, nu bliver han en del af trænerteamet i Vålerenga, der spiller i Tippeligaen.

Michael Schjønberg skal indgå i trænerstaben hos den norske klub Vålerenga, der spiller i den bedste række, Tippeligaen.Det meddeler Vålerenga på klubbens hjemmeside.

Aftalen gælder i to år.

- Vålerenga er en storklub med en masse traditioner, som går ind i sin jubilæumssæson. Jeg glæder mig til at bidrage til, at Vålerenga igen bliver en topklub i Norge, siger Michael Schjønberg.

Oslo-klubben, som i år fylder 100 år, blev senest norsk mester i 2005, og sidste år endte klubben på ottendepladsen.

45-årige Michael Schjønberg kommer til at arbejde sammen med en gammel bekendt, Vålerengas nyudnævnte træner Kjetil Rekdal, som danskeren har arbejdet sammen med i Kaiserslautern.

Michael Schjønberg stod senest i spidsen for FC Vestsjælland, og han har tidligere trænet Herfølge i Superligaen.

Danskeren, der tilbragte en stor del af sin karriere i tysk fodbold hos Hannover 96 og Kaiserslautern, har også været trænerassistent og U/23-træner hos Hannover.

      /ritzau/


Nyhedsoverblik