Tidligere DF’er afpresser Venstre

Det alternative flertal i Slagelse Byråd står for fald, efter Peter Lotinga har sat sit mandat ind på at blive opstillet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Sæt mig på jeres liste til valget – ellers stemmer jeg sammen med socialdemokraterne.

Sådan lyder beskeden fra løsgængeren Peter Lotinga til Venstre i Slagelse Byråd.

Det skriver Sjællandske.

Afpresning skal sikre mandat

Udmeldingen kommer, fordi Venstre for nylig afviste at lade Peter Lotinga opstille for partiet til kommunalvalget.

Dermed er det alternative flertal i kommunen, hvor den røde fløj er blevet trumfet af de borgerlige, nu på papiret forbi.

Kan koste mandat

Ifølge avisen betyder Venstres udmelding, at Lotinga kan få svært ved igen at få plads i byrådet ved valget.

Formanden for Venstre i Slagelse, Knud Vincents, slår dog fast, at de arbejdsmetoder Peter Lotinga benytter sig af, ikke er de samme som Venstre. Derfor har man sagt nej til at have ham på listen. Hvilket kan betyde, at Lotinga får svært ved at blive genvalgt.


Nyhedsoverblik