Tidligere borgmester død

Tidligere borgmester i Svinninge Kommune Peter Møller Christensen er død

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Svinninge Kommunes tidligere borgmester gennem 16 år, Peter Møller Christensen, er død, 87 år, det skriver Holbæk Amts Venstreblad i dag.

Peter Møller Christensen var opvokset på en gård i Jerslev Sjælland, men hele hans slægt stammede fra Samsø, så da han efter skoletiden skulle have plads som tjenestekarl, valgte han Samsø som det første sted, og det var her, han fandt sin kone, Ida.

I 1949 slog Ida og Peter Møller Christensen sig ned på en gård i Marke ved Svinninge. Der var et tilliggende på 24 tønder land, og det blev i mange år drevet med traditionelt landbrug, indtil hans politiske arbejde greb så meget om sig, at han måtte begrænse husdyrholdet.

Lige fra den grønne ungdom var han overbevist radikal, og få år efter han var flyttet til Marke, engagerede han sig i lokalpolitik i Kundby Sogneråd. Her sad han fra 1958 til 1966, da Svinninge Kommune blev dannet, og han fulgte med over i den nye kommunalbestyrelse.

I 1974 blev han valgt til borgmester og lod sig genvælge til
posten lige til 1990, hvor han trak sig ud af lokalpolitik.
 


Nyhedsoverblik