Tidlig indsats mod alkohol-problemer i Ringsted

Den model, som Ringsted Kommune benytter for at hjælpe familier med alkoholproblemer, kan danne forbillede i landets øvrige kommuner,

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med DR og kommunernes børne- og familiesagkyndige afholdt en Camp i DR Byen, hvor det blev debatteret, hvordan man bedst hjælper familier, hvor alkohol påvirker familiens trivsel. Lederen af Sundhedstjenesten i Ringsted Kommune, Bente Haargard fortæller, at den model, Ringsted Kommune bruger, blev bemærket, skriver dagbladet

Hvis en pædagog eller lærer får mistanke om, at et barn bliver misrøgtet, fordi den ene eller begge forældre drikker, skal der normalt laves en såkaldt §50-undersøgelse, hvor en rådgiver laver en lovmæssig og dokumenteret undersøgelse af, hvorvidt et barn har brug for hjælp og vurderer hvilken hjælp, der eventuelt er behov for.

I Ringsted Kommune har man valgt at sætte ind forebyggende således, at børnene kan få tilbud om at komme med i støttegrupper med andre børn før undersøgelsen er færdig. Ofte vil resultatet af §50-undersøgelsen blive et tilbud om blandt andet en støttegruppe alligevel, men med modellen i Ringsted Kommune, kan barnet altså få hjælp hurtigere.

Denne model blev diskuteret på Sundhedsstyrelsens Camp som en mulighed for alle kommuner i landet.


Nyhedsoverblik