Tiden nærmer sig og vi glæder os mere og mere.

Foto: TV ØST

Der har været tryk på den i weekenden. Skydestævner fredag og søndag for Katrine og Simone og søndag aften samledes vi 30-40 personer fra skytteforeningen og gik 6 km. (se billede) Det var en hyggelig tur og overstået på en god times tid. Efterfølgende stod den på kaffe - og nybagte boller og kage i klublokalet i Eskilstrup.

Vi har talt med nogle af de andre fra Foreningen, der skal af sted omkring mad. Det er jo en vigtig del af hverdagen, og hvis vi kunne deles lidt om det kunne det være rigtigt hyggeligt. Men hvad skal man tage med, når der er begrænsede kølefaciliteter. Det kunne jo være super, hvis vi kunne grille hver eneste dag, men det kan jo blive lidt besværligt, hvis det regner. Men det skal vi slet ikke spekulere på for selvfølgelig skinner solen fra en skyfri himmel hele uge.

Det var lige før vores bekymring omkring fortelt kunne være ligegyldig for i første omgang var der slet ikke beregnet plads til fortelt på camping inddelingen. Det er nu heldigvis rettet så vi kan få lov at prøve kræfter med det.

Der er lavet oversigt fra foreningen over skydetider på de forskellige discipliner, så man kan se både sine egne og de andres. Det gør det enkelt at se hvad man skal deltage i og hvad man kan være tilskuer til. Det er godt arbejde og meget overskueligt Jeanette!
Hele familien har meldt sig til indmarch. Det skal nok blive hyggeligt.

Med sportslig hilsen
Familien Hansen"

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App