Thor Pedersen stopper i politik efter valg

Der skal være plads til et liv efter politik, mener folketingets formand Thor Pedersen, der forlader Folketinget efter næste valg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Folketingets nuværende formand, tidligere finansminister Thor Pedersen (V), forlader Folketinget efter næste valg. Det oplyser Venstre i Nordsjælland til Frederiksborg Amts Avis.

Thors Pedersens meddelelse er helt i overensstemmelse med hans udmeldingerne ved valget i 2007, hvor han oplyste, at der også skulle være plads til et liv efter politik.

Det siger formand for Venstre i Hillerød-kredsen i Nordsjælland, Bo Madsen.

- Han ville naturligvis - hvis der kom et hurtigt valg efter valget i 2007 - være til disposition for kredsen som den tro partisoldat, han altid har været, men en fuld valgperiode ville betyde, at han ikke ville søge genvalg, siger Bo Madsen.

Thor Pedersen har repræsenteret Hillerødkredsen i mere end 25 år og har været aktiv i politik i 36 år. Fra 1974 til 1986 var han kommunalbestyrelsesmedlem i Helsinge - heraf borgmester fra 1978 til 1986.

Siden 1. januar 1985 har Thor Pedersen været medlem af Folketinget, heraf 13 år som minister og siden 2007 som formand for Folketinget.

/ritzau/


Nyhedsoverblik